Jeg er en person som har været slem til at sidde og tegne mystiske krusseduller på mine papirer, i stedet for at høre efter i timerne. Sådan har det været gennem hele min studietid, fra folkeskolen til nu, og en stor del af mit liv er derved blevet dokumenteret i de mange stakker opgavepapirer mine lærere har delt ud.

En stor del af tiden på ITU går med gruppearbejde, og vi er virkelig blevet hårdt testet i det, at skulle arbejde sammen med andre mennesker og få et gruppearbejde til at fungere.

Personligt kan jeg godt lide at arbejde alene, da jeg lettest får idéer hvis jeg bare sidder med et stykke papir og en pen, og kan sidde og og skitsere selv. Når man arbejder alene, kan man også suverænt selv bestemme hvilke ting der skal bruges og hvilke ting der skal kasseres. Så det at skulle gå på en uddannelse hvor størstedelen af tiden går med gruppearbejde, har helt sikkert været en udfordring for mig.

At ting tager længere tid, når man arbejder flere sammen, har især skulle accepteres. Alt skal diskuteres, ting skal koordineres, folk skal møde op, og så skal der lige snakkes, spises osv. Man kan hurtigt sidde med en frustrerende følelse af, at man ikke når noget, i forhold til når man arbejder alene og er den eneste der skal træffe beslutningerne.

Fredag d. 12/11 fik vi til opgave at lave en såkaldt ignite præsentation, der består af et powerpointshow på 20 slides, hvor hvert slide kun varer 15 sekunder. Det kræver derfor rigtig god timing for at lave en vellykket præsentation. Jeg var desværre forhindret i at møde op på dagen, men jeg vil meget gerne reflektere over mit forhold til stress alligevel.

Jeg har en afslappet indstilling til tid, og stresser derfor sjældent før det er allerhøjst nødvendigt. Det vil for det meste sige i sidste del af et forløb, da jeg er slem til at udskyde ting og være lidt ‘sløv i betrækket’ med at komme i gang. Især hvis emnet ikke fanger min interesse. Jeg vil gerne have at alt er gennemtænkt og velovervejet, før jeg sætter en streg eller skriver et ord. Dette hænger nok sammen med, at jeg er rimelig perfektionistisk, og har meget svært ved at aflevere noget jeg ikke står 100% inde for. Derfor ender jeg til tider med for meget arbejde i sidste ende. Heldigvis stresser jeg ikke voldsomt meget over det, da jeg er bevidst om, at jeg selv har sat mig i situationen, og er indforstået med den knapt så balancerede arbejdsbyrde der så ligger foran mig. Og heldigvis arbejder jeg godt under pres.